A2SEA BEGYNDER NU OGSÅ AT ANLØBE HVIDE SANDE HAVN MED DERES JACK-UP FARTØJ SEA POWER.

SEA POWER anløb i weekenden Hvide Sande, og det firbenede semi-jack-up fartøj forventes at skulle blive i Hvide Sandes Nordhavn i de kommende uger. Dette vækker begejstring på havnen:

”Siden havneudvidelsen i 2013 har vi haft to jack-up skibe i Hvide Sande over flere omgange. Når de næste to havneudvidelser står klar i andet kvartal af 2016, så ser vi forhåbentlig endnu flere. Men det er dejligt at se, at A2SEA nu allerede også begynder at benytte Hvide Sande Havn til jack-up anløb, da de er førende inden for denne type fartøjer. ” Udtaler Henning Yde, Maritim Chef ved Hvide Sande Havn.

[embedyt] http://www.youtube.com/watch?v=RBLxZSdeIKU[/embedyt]

A2SEA er et markedsledende rederi indenfor installation og servicering af havmøller. Rederiet er siden opstarten i 2000 vokset sammen med havmøllebranchen, og rederiet ejer i dag fem store jack-up fartøjer, samt en række crewbåde. De mindre crewbåde fra rederiet har været i Hvide Sande tidligere i forbindelse med service hos Hvide Sande Shipyard. A2SEA afprøver Hvide Sande, for at kunne tilbyde havnen som mulighed i fremtiden. ”Mange af vores kunder er afhængige af fleksibilitet. Derfor er det vigtigt at vi kan tilbyde vores service fra en række havne, som ligger tæt på nuværende (eller kommende) havmølleparker”. Udtaler Project Manager Anders Petersen ved A2SEA.

SEA POWER, som i weekenden anløb Hvide Sande, er blandt de to første jack-ups som rederiet fik ejerskab over. SEA POWER fylder godt i Hvide Sande med dens længde på ca. 92 m. (133 m. inkl. kranen), samt dens bredde på næsten 22 m. + udstyr.

Hvide Sande byder da også den nye Jack-Up velkommen. ”Vi er meget glade for at se SEA POWER i Hvide Sande Havn. Den pynter i Nordhavnen med dens 4×32 m. lange ben, og den er et stort skidt for os, i forhold til at få endnu mere offshore vind aktivitet ind til vores havn. Offshore vind fylder allerede i dag en del i Hvide Sande , bl.a. med de mange crewboat pit-stops hos Hvide Sande Shipyard, men med vores placering som tætteste havn til Horns Rev 2, og suverænt tætteste havn til de kommende havmølleparker ved Horns Rev 3 og Vesterhav Syd, så skal det ikke være nogen hemmelighed, at vi går efter endnu mere offshore vind aktivitet i fremtiden” udtaler Esben Thomey Kristensen, kundeansvarlig ved Hvide Sande Service Group.

 

[embedyt] http://www.youtube.com/embed?layout=gallery&listType=playlist&list=PLqF2JJNBziZPvdJbf7bPlBNzXHkrpIeN_[/embedyt]