Der er udsigt til mere gods på havnen i Hvide Sande

Baltic Shipping Company, der har en flåde på flere end 30 coastere, har købt sig ind i skibsmæglerfirmaet Hvide Sande Supply.

Hvide Sande: Det klinger engelsk, men det er et dansk firma, der nu går i land på den jyske vestkyst: Baltic Shipping Company har med virkning fra 1. juni købt sig ind i skibsmæglerfirmaet Hvide Sande Supply.

– Det er en helt fantastisk mulighed, der byder sig med netop dette partnerskab, siger direktør hos Baltic Shipping Company (BSC), Ronnie Hulstrøm, der gennem nogen tid har haft en god dialog med ledelsen hos Hvide Sande Shipyard, der står bag skibsmæglerfirmaet.

Da Ronnie Hulstrøm kom på besøg i Hvide Sande, ‘stod det klart, at her måtte vi bare være med’:

– Hvide Sande Supply passer rigtig godt sammen med os i BSC. Vi vægter de samme værdier højt, og vi har et stort ønske om altid at arbejde for det, som skaber værdi for vores kunder og øvrige samarbejdspartnere. Hvide Sande Supply tager aktivt del i lokalsamfundet og skaber værdi. Vi ved, at den opgave kan vi hjælpe med at løfte og udvikle de næste mange år, fastslår Ronnie Hulstrøm

Se mere her